Gabriel

Indsigt i tilfredsheden blandt medarbejderne

Medarbejderne er kernen i enhver virksomhed. Medarbejderne er den vigtigste ressource, og derfor er det vigtigt, at man som virksomhed har indblik i og forståelse for kultur- og medarbejdertilfredsheden. Et sådant indblik er med til at sikre, at man i fremtiden kan fastholde sine medarbejdere og tiltrække de mest kompetente, hvilket er essentielt for den fremtidige performance.

Gabriel-koncernen er Europas førende leverandør af møbeltekstiler, men fungerer som aktør i hele værdikæden og opererer under titlen ”one stop Gabriel”. For at kunne leve op til sin vision om at være den foretrukne partner og leverandør inden for branchen samt at kunne opretholde et innovativt og attraktivt arbejdsmiljø, har Junior Consult sammen med Gabriel foretaget en kultur- og tilfredshedsmåling for at klarlægge medarbejdernes tilfredshed.

Kultur- og tilfredshedsmålingen hos medarbejderne blev foretaget for første gang i 2018, og inkluderede alle koncernens ca. 1.000 medarbejdere i både Europa, Asien og Nordamerika. Undersøgelsen blev gennemført gennem udsendelse af kvantitative spørgeskemaer til alle medarbejdere, hvilket førte til et stærkt datagrundlag. Gennem en grundig analyse blev data omdannet til et solidt indblik i Gabriel-koncernens medarbejdertilfredshed. Alt dette skal være med til at sikre, at Gabriel kan bibeholde sin position som førende leverandør af møbeltekstiler og opnå sin vision gennem fastholdelse og tiltrækning af de mest kompetente medarbejdere.

Junior Consult har af flere omgange arbejdet sammen med Gabriel, hvilket har skabt en relation præget af stor gensidig respekt. Sådanne relationer er noget, vi hos Junior Consult tilskriver stor værdi, hvorfor vi altid vil være en så værdiskabende partner som muligt. Derfor er følgende udtalelse om samarbejdet fra Jeanette Horty Stenrøjl, HR Business Manager fra Gabriel, noget, som vi hos Junior Consult sætter stor pris på:

”Junior Consults konsulenter er yderst kompetente. De formåede i hele processen at udfordre os på vores holdninger og på, hvordan vi bedst kunne bruge resultatet af målingen. De er yderst fleksible; vi havde flere ønsker til ændringer undervejs i processen og det tog de i stiv arm. Samarbejdet har været upåklageligt. Resultatet af målingen blev sendt ud til alle koncernens ledere, og blev brugt som udgangspunkt for at definere indsatsområder både på globalt og lokalt plan. Vi anbefaler på det varmeste at samarbejde med Junior Consult.”

Kontakt os

Står din virksomhed med en lignende problemstilling eller har I på anden vis behov for vores kompetencer, er du velkommen til at kontakte os på
+45 86 18 02 66 eller info@junior-consult.dk.

Fra analyse til handling

Relevante kundecases fra Junior Consult

Øvrige

Waoo

Indblik i ens kunder og partneres ønsker er essentiel for kommerciel succes. Ved at være ejet af en række partnere skal forskellige behov imødekommes og det kræver indsigt i de forskellige partneres ønsker og tilfredshed omkring samarbejdet. Ved en partnertilfredshedsundersøgelse skabes et sådan indblik, så man som virksomhed øger sine værdiskabende aktiviteter i tæt samarbejde med ens partnervirksomheder.

Waoo er Danmarks førende leverandør af internet, tv og telefoni via fibernettet. Bag Waoo står en række partnervirksomheder – nogle af landet største, lokale fibernetselskaber – som har slået sig sammen for at bringe den ultimative, digitale løsning til danskerne. Waoo har en brændende vision om at være et værdiskabende aktiv for alle deres partnere, hvorfor Junior Consult i tæt samarbejde med Waoo følger partnertilfredsheden blandt Waoos partnere med henblik på at skabe yderligere.

Se case
Strategi & Markedsanalyse

Demant A/S

Som en del af et større strategisk projekt har vi hos Junior Consult bistået Demant A/S med en markedsanalyse af et meget specifikt område i det amerikanske sundhedssystem samt præsenteret vores anbefalinger til en go-to-market strategi.

Demant er en af de førende globale producenter af høreapparater og høresundhedsteknologi, som har virksomheder i mere end 30 lande.

Se case
Strategi & Markedsanalyse

Qampo

Junior Consult har gennemført en tredelt markedsanalyse af facility management markedet med henblik på at støtte kommercialiseringen af Qampos Greenforce-teknologi. Formålet var at identificere, hvor intelligent ruteplanlægning, data-drevet optimering og feltstyring kan skabe størst værdi. 

Se case